Plejevejledning
Pas godt på dine MBT sko
Jo bedre du passer på dine MBT sko, jo længere holder de. Akkurat som med alt andet fodtøj gælder det om at give dem de rigtige betingelser – så holder komforten og effekten i mange år.
MBT fodtøj er udviklet til brug på hårde, jævne overflader som asfalt, fliser og trægulve. De er ikke beregnet til længere tids brug på blødt underlag som græs, sand eller strand – det kan påvirke både stabiliteten og sålens holdbarhed.
Overdelen skal plejes efter det materiale, skoen er lavet af. Kig på materialet og brug de korrekte plejemidler – så får du de bedste resultater. Vi anbefaler altid at imprægnere dine sko inden første brug, uanset om det er læder, mesh eller tekstil.
Og husk: Brug dine MBT! Sålen er lavet af naturgummi, som har godt af bevægelse – ligesom en motor har godt af at blive startet. Hvis skoene står ubrugt i flere år, kan gummiet tørre ud og smuldre. Så nyd dem i hverdagen, og skift dem ud, når stødabsorberingen ikke længere føles aktiv.
MBT plejeråd
- Undgå vaskemaskinen
Dine MBT sko må ikke vaskes i maskine. Brug i stedet godkendte plejemidler fra din MBT-forhandler – eller en fugtig klud med lunkent vand. - Pas på sensoren
Skarpe genstande kan beskadige Masai-sensoren under skoen. Undgå kontakt med sten, grene eller lignende. - Tørring ved fugt
Bliver dine MBT våde, så lad dem tørre på siden – aldrig direkte på radiator eller gulvvarme. Det sikrer, at sensoren tørrer ordentligt uden at tage skade. - Rengør efter brug
Er skoene snavsede, så tør dem af og rens dem med en fugtig klud – især Masai-sensoren. Plejemidler hjælper med at forlænge skoens levetid. Spørg din forhandler, hvis du er i tvivl. - Undgå skadelige væsker
Sensor og sålkonstruktion tåler ikke direkte kontakt med aggressive stoffer som salt, olie, gødning, diesel eller opløsningsmidler.

