Fragt 60 kr · Gratis retur Hurtig levering (bestil inden kl. 11) Nordens officielle MBT-webshop

Spørgsmål & Svar

Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om MBT sko.

Fandt du ikke det, du søgte? Så er du altid velkommen til at kontakte os – skriv til os eller ring, så hjælper vi dig gerne videre.

Mange forventer, at MBT sko holder længere end almindeligt fodtøj på grund af prisen. Holdbarheden er dog sammenlignelig med andre kvalitetssko – forskellen er, at du betaler for funktionaliteten og de sundhedsmæssige fordele. MBT er ikke bare fodtøj, men en investering i din daglige sundhed, velvære og bevægelse.

Holdbarheden afhænger i høj grad af, hvordan du behandler dine sko. Vi anbefaler, at du bruger dine MBT jævnligt fremfor at lade dem stå ubrugt i længere tid. Sålen er et naturprodukt, der – ligesom et bildæk – har bedst af regelmæssig brug. Står skoene ubrugt i flere år, kan sålen begynde at smuldre, når du tager dem i brug igen.

For at få mest muligt ud af dine MBT bør du følge vores plejeanvisninger og benytte egnede plejemidler.

Vi ved, at mange undrer sig over, hvorfor der er fragt på, når man køber relativt dyre produkter som MBT. Der er dog flere gode grunde til det.

Først og fremmest ønsker vi at motivere vores kunder til at besøge vores fysiske butikker og autoriserede forhandlere. Her får du den bedste vejledning, mulighed for at prøve skoene og dermed sikre, at du får den helt rigtige model med hjem – en oplevelse, der er svær at få online.

Derudover sælger vi både til private (B2C) og erhvervskunder (B2B). For at sikre fair vilkår har vi valgt, at vores værdsatte forhandlere ikke skal stilles dårligere – de betaler nemlig også fragt.

Nogle mennesker oplever en let svimmelhed, når de begynder at bruge MBT sko. Det er en helt harmløs og forbigående reaktion.

Svimmelheden skyldes den øgede instabilitet i sålen, som aktiverer muskler og balance på en ny måde. Når kroppen har vænnet sig til bevægelsen, forsvinder følelsen igen – og du står tilbage med den træning og de sundhedsmæssige fordele, som MBT giver.

Hvis du er ny bruger af MBT sko, kan du forvente en vis ømhed i starten. Det skyldes, at du aktiverer muskler, du normalt ikke bruger, og flytter noget af kropsvægten, så de mest belastede led aflaster. Resultatet er en mere oprejst og sund holdning – men det kræver en kort tilvænningsperiode, hvor du nærmest skal “lære at gå på ny”.

Start derfor stille og roligt op. Brug skoene nogle timer ad gangen og trap gradvist op, indtil kroppen har vænnet sig.

Det skal dog aldrig gøre ondt i kroppen. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os.

Giv MBT en fair chance – det vil du ikke fortryde.

MBT er i dag et globalt brand, der udvikler sig i takt med tidens trends. Oprindeligt startede MBT i Schweiz med gåsko i EUR-størrelser, men med introduktionen af løbesko begyndte enkelte modeller at følge US-størrelser – ligesom mange andre internationale skobrands.

For at gøre det nemmere for dig som kunde har vi konverteret alle vores størrelser til EUR. På den måde kan du nemt sammenligne modellerne og finde den rigtige størrelse.

Er du ny kunde, anbefaler vi altid, at du læser vores størrelsesguide og måler din fod, før du vælger størrelse.

Hvis du har brug for ekstra plads i dine sko, findes der flere MBT modeller, der er særligt velegnede:

  • SPORT 3 og SPORT 4 – vores bredeste modeller

  • Simba Trainer/ATR og MTR 1500 – begge med god plads i tåboksen

  • Kisumu sandalerne – et godt valg til dig med brede fødder

Med disse modeller får du både komfort og den fulde effekt af MBT’s unikke sålkonstruktion – også selvom du har brug for ekstra bredde.

Hvis du bestiller senest kl. 11 formiddag, afsender vi din ordre samme dag. Leveringstiden er normalt 1–2 hverdage herefter.

I nogle tilfælde kan vi også nå at sende pakker senere på dagen. Har du et særligt ønske, er du velkommen til at ringe til os og høre, om din ordre kan komme med samme dag.

Hårde indlægssåler anbefales generelt ikke sammen med MBT. De reducerer skoens naturlige instabilitet og dynamiske egenskaber, hvilket forringer effekten.

En blødere sål eller pude kan bruges, hvis det er nødvendigt. Ofte oplever mange dog, at de helt kan undvære indlægssåler efter en periode med MBT, fordi fodtøjet i sig selv aflaster og støtter på en unik måde.

Når du bruger MBT, øges muskelaktiviteten i kroppen – også i fødderne. Det giver en bedre blodcirkulation, og derfor kan dine fødder føles varmere end normalt.

For at bevare komforten anbefaler vi, at du altid lader dine sko tørre grundigt efter brug.

Tag det roligt i starten og væn dig gradvist til MBT. Vær bevidst om din kropsholdning og brug den naturlige rullende skridtafvikling: sæt hælen i først og afslut ved forfoden. Undgå for lange skridt, og placer mest tryk på ydersiden af foden, når du går.

Vær desuden ekstra forsigtig på glatte underlag, da den runde sål kan føles anderledes i begyndelsen.

Julegaver købt på mbtshop.dk eller i MBT butikken i Skjern kan byttes frem til fredag d. 17. januar 2025.

Husk altid at medbringe faktura eller kvittering ved bytte.

Secret Link